torsdag den 31. januar 2013

Sarah J. Maas: Throne of Glass

Originaltitel: Throne of Glass
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: Throne of Glass #1
Forlag: Bloomsbury
Sideantal: 404
Udgivet: 07-08-2012
Oversat til dansk: -
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5

Celaena Sardothien er kun 18 år, men alligevel er hun Ardalan kongerigets mest frygtede og berygtede snigmorder.

Et års slaveri i Endoviers saltminer har dog sat både fysiske og psykiske ar, og hun er parat til at gøre  næsten  hvad som helst for at undslippe.

Så da kronprinsen, Dorian, tilbyder Celaena hendes frihed mod, at hun går ind i dysten om at blive kongens personlige snigmorder, kan hun trods de utallige farer ikke afslå.

Celaena left the window, but stopped before the tapestry and its depiction of Queen Elena. She had often wished for adventure, for old spells and wicked kings. But she hadn't realized it would be like this - a fight for her freedom. And she'd always imagined that there'd be someone to help her - a loyal friend or a one-armed soldier or something. She hadn't imagined she would be so ... alone.

En gang imellem støder man på en bog, der har alt, hvad hjertet måtte begære; spænding, romantik, action, uhygge og en morale, der væves utvungent ind mellem linjerne. For Celaena skal ikke kun kæmpe for sit liv mod de andre deltagere bestående af snigmordere, tyve, soldater og mordere, men også imod en ukendt mørk kraft, der truer dem alle sammen. Her må hun tage stilling til, hvor meget hun vil ofre for sin frihed.

Celaena skal lære at indordne sig på slottet, men med slottets beboere følger desuden intriger, og jeg nød at læse, hvordan nogle kampe udkæmpedes med svær, mens andre udkæmpedes med ord. Den ene slags var ligeså spændende som den anden. Celaena er en karakter, der virkelig gør et indtryk, og hun imponerede mig ved at fastholde sin kampgejst og viljestyrke samtidigt med hun voksede i takt med siderne. Det gjorde hende levende.

Jeg troede snart ikke, at ungdomsbøger havde mere at byde på, når det kom til trekantsdramaer; jeg tog heldigvis fejl. Forholdet mellem Celaena, kronprinsen og den royale kommandør, Chaol føltes så ægte, som fiktive trekantsdramaer nu kan føles. Og selvom jeg ofte foretrækker den ene frem for den anden, var jeg i dette tilfælde enormt splittet, hvilket er en positiv ting. Både Dorian og Chaol er karismatiske, og deres synsvinkler var ligeså interessante at følge som Celaenas.

Sarah J. Maas har åbnet dørene op for en fantastisk verden, der er velkendt - og så alligevel ikke. Jeg vil beskrive den som en blanding af Alanna-serien (Løvindens Sang), The Hunger Games og The Mortal Instruments, men jeg bliver atter nødt til at understrege, at den har sin egen facon. Throne of Glass lever op til sit ry. Bare læs den - jeg tvivler på, du vil fortryde det.

tirsdag den 29. januar 2013

Top Ten Tuesday: Top Ten Most Frustrating Characters Ever


All right. Jeg har forsømt de sidste to Top Ten Tuesday-indlæg, men jeg har en særdeles god grund til det. Jeg var på ferie, hvor internettet ikke ... øh ... hvor det ... argh ... hvor jeg bare ikke kunne overskue bruge alt for meget tid på bloggen, fordi det var meningen, jeg skulle koble fra hverdagen etc. Men nu er jeg back in business og klar med endnu et indlæg.


Top Ten Tuesday is an original feature/weekly meme created here at The Broke and the Bookish. This feature was created because we are particularly fond of lists here at The Broke and the Bookish  We'd love to share our lists with other bookish folks and would LOVE to see your top ten lists!

Each week we will post a new Top Ten list that one of our bloggers here at The Broke and the Bookish will answer. Everyone is welcome to join. All we ask is that you link back to The Broke and the Bookish on your own Top Ten Tuesday post AND add your name to the Linky widget so that everyone can check out other bloggers lists! If you don't have a blog, just post your answers as a comment. Have fun with it! It's a fun way to get to know your fellow bloggers.

I denne uge skal man nævne ti karakterer, der frustrerer en, men for at det ikke bliver et uendeligt langt indlæg, har jeg valgt at fokusere på fem styks i stedet for.


  1. Anastasia Steele - Fifty Shades of Grey. Jeg har lyst til at skrive 'er det ikke åbenlyst?', men eftersom der også findes fans af bøgerne, bliver jeg nødt til at begrunde. Anastasia har jo ingen ryggrad overhovedet, og hvis det ikke havde været for hendes manglende ryggrad (okay, og forfatterens ringe skrivestil, svage plot og urealistiske dialog), så kunne jeg måske have overvejet at læse fortsættelserne. I stedet vil jeg undlade at spilde min tid på at følge en karakter hvis ordforråd ikke indeholder ordet 'nej' (SPOILER ALERT!) før til slut.
  2. Sydney Sage - Bloodlines. I flere tilfælde kunne jeg genkende mig selv i aspekter af Sydneys personlighed, men tit og ofte irriterede det mig, at hun var så snæversynet, alkymist eller ej. Hun blev ved med at frygte magi selv i de situationer, hvor det tydeligvis kunne bruges til noget godt. Når Sydney nu har et liv foran sig, hvor hun skal beskæftige sig med det overnaturlige, burde hun seriøst overveje et karriereskift.
  3. Næsten Alle - The Great Gatsby. Nick Carraway for hans passitivitet. Daisy Buchanan for hendes ubeslutsomhed og ufølsomhed. Tom Buchanan for hans manglende moral (og fordi han er en komplet douchebag fra start til slut). Jordan Baker for hendes overfladiskhed. Og ikke mindst Jay Gatsby fordi han lader sit hjerte styre ham fuldstændigt, og det kan aldrig føre noget godt med sig. Lige nu overvejer jeg om de tre stjerner, jeg gav bogen, er for meget. Måske skulle den kun have haft to.
  4. Lestat de Lioncourt - Fortællingen om Kropsrøveren. Lestat har, siden jeg begyndte at læse Anne Rices Vampire Chronicles, været min foretrukne karakter. Lige indtil Fortællingen om Kropsrøveren. Seriøst Lestat - at bytte krop med en eller anden er da dømt til at slå fejl. Begynd at spille Angry Birds eller sådan noget i stedet for, så du ikke keder dig så meget. Tsk.
  5. Aislinn - Fragile Eternity. (SPOILER ALERT!) Når du har gennemgået så meget for at være sammen med Seth, så hold dig dog til ham kvindemenneske. Jovist, er Keenan skøn (jeg heppede endda på ham i Wicked Lovely!). I er tiltrukket af hinanden på grund af jeres roller som Sommerkonge og -dronning og alt det der, men forhåbentlig er det at blive Sommerdronning ikke ensbetydende med at være løs på tråden.


Dette indlæg var meget sjovt at skrive, eftersom det er rart at komme ud med sine frustrationer over karakterer, som man gerne vil kunne lide, men bare ikke kan få sig selv til at kunne lide på grund af deres handlinger eller karaktertræk.

tirsdag den 15. januar 2013

Cute vacation wonders



På nuværende tidspunkt nyder jeg min ferie i Rumænien, hvor jeg besøger min onkel. Jeg får læst en masse bøger, spist god mad og er ellers enormt begejstret for de unge, legesyge kattemissere som endelig har vænnet sig til mig. Yay. Skal være her til d. 24. januar (ankom d. 12. januar). Her er koldt - endda koldere end i Danmark - men godt, hvilket er det vigtigste. Håber også, at I har det dejligt!

torsdag den 10. januar 2013

Virginia Woolf: Mrs. Dalloway

Originaltitel: Mrs. Dalloway
Forfatter: Virginia Woolf
Serie: - 
Forlag: Rosinante
Sideantal: 208
Udgivet: 2012 (org. 1925)
Oversat til dansk: Mrs. Dalloway
Læst på: Dansk
Stjerner: 5/5

Clarissa Dalloway har arrangeret et storslået selskab om aftenen, men selvom hun under eftermiddagens forberedelser forventer, at det vil forløbe som sædvanligt, når en masse at ændre sig i løbet af få timer, både for hende selv og for andre. Den eftermiddag bliver nogle indhentet af sandheden, nogle af fortiden, og andre mister fremtiden.

Som en sky, der glider forbi solen, falder stilheden over London; falder over sindet. Al stræben ophører. Tiden hænger slap på sin mast. Der standser vi; der står vi stille. Kun vanens stive skelet holder menneskekroppen oprejst. Hvor der intet er, sagde Peter Walsh til sig selv; er følelsen udhulet, fuldstændig tom indvendig. Clarissa sagde nej til mig, tænkte han. Der stod han og tænkte, Clarissa sagde nej til mig.

Mrs. Dalloway er solen - kernen - i romanens solsystem, men uden de resterende karakterer til at kredse om hende  i deres baner, ville romanen ikke have rørt mig nær så dybt, som den gjorde. Virginia Woolf havde ben i næsen og følelserne uden på tøjet, da hun skrev denne roman i 1925, som sidenhen blev en klassiker. Og jeg kan sagtens se hvorfor.

Med sine metaforiske beskrivelser af hverdagens små detaljer, der ellers måtte gå ubemærket hen, fortryllede hun såvel læseren som forfatterspiren i mig. For mens jeg læste, blev jeg inspireret til at skrive, opleve verden på ny, og så skrive noget mere. Fortællingen var bittersød på grænsen til det tragiske, men hvis jeg læste godt efter, fandt jeg også håb.

Da jeg for nogle måneder siden fik anbefalet Mrs. Dalloway, kendte jeg ikke til Virginia Woolf. Men jeg nåede i mellemtiden at beskæftige mig med hendes lange, feministiske og ualmindeligt interessante essay Room of One's Own på universitetet, så jeg havde allerede dannet mig et indtryk, og et godt et af slagsen, inden jeg åbnede Mrs. Dalloway. Pointen i dette er, at jeg kan jeg huske den heftige diskussion om bogen, da jeg fik anbefalet den; den ene elskede den - den anden hadede den. Jeg vil kalde dette for Woolf-effekten, for den beskriver, hvordan jeg tror, læsere vil reagere på hendes tekster. Det vil være enten eller.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Arnold Busck, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

tirsdag den 8. januar 2013

Top 10 Tuesday: Reading Goals 2013

Som noget nyt i år 2013, vil jeg deltage i The Broke and the Bookish' Top Ten Tuesday. Jeg håber, at det vil fungere som et spark bagi til mig selv om at skrive nogle flere regelmæssige blogindlæg. ;-)


Top Ten Tuesday is an original feature/weekly meme created here at The Broke and the Bookish. This feature was created because we are particularly fond of lists here at The Broke and the Bookish  We'd love to share our lists with other bookish folks and would LOVE to see your top ten lists!

Each week we will post a new Top Ten list that one of our bloggers here at The Broke and the Bookish will answer. Everyone is welcome to join. All we ask is that you link back to The Broke and the Bookish on your own Top Ten Tuesday post AND add your name to the Linky widget so that everyone can check out other bloggers lists! If you don't have a blog, just post your answers as a comment. Have fun with it! It's a fun way to get to know your fellow bloggers.

Denne uge handler om ens læsemål og bogudfordringer for det nuværende år. Selvom jeg ikke ligefrem har ti læsemål, har jeg seks, og de går ud på at:

  1. Læse mindst 35 bøger
  2. Read 'n' review: Læse og anmelde mindst 12 bøger
  3. Irene's bogchallenge 2013: Stifte bekendtskab med 12 nye, udvalgte forfattere
  4. Læse en novellesamling
  5. Genlæse mindst én bog fra tidligere år
  6. Læse varieret

I kan læse nærmere om mine læsemål og bogudfordringer for år 2013 og se hvor langt jeg er nået på min side Bogudfordringer 2013.

fredag den 4. januar 2013

Nyt på bogreolen #26

All right, all right! Jeg er udmærket klar over, at jeg lige har lavet et af denne slags indlæg, men til mit forsvar - hæ hæ - er jeg rigtig spændt på at vise jer, hvad jeg fik hjem med posten i går (aftes, for Post Danmark var forsinket på grund af alle de pakker, der skulle leveres efter fridagene).















 Inside HBO's Game of Thrones - Bryan Cogman, David Benioff og D.B. Weiss

Inside HBO's Game of Thrones af Bryan Cogman, David Benioff og D.B. Weiss er købt i december, da jeg nåede mit læsemål for 2012, hvilket var at læse mindst 30 bøger. Da jeg opdagede, at denne bog fandtes, lavede jeg nærmest en glædesdans, og jeg vidste, at det ville være den perfekte belønning til mig selv (og til enhver Game of Thrones fan). Bogen er en af de flotteste, jeg nogensinde har set med alle dets billeder og udformning generelt. Wauw! Efter gentagende gange at have smugkigget på alle billederne som et lille barn, gik jeg i går aftes også så småt i gang med at læse den, og indholdet er ligeså interessant som det visuelle indtryk af bogen.

onsdag den 2. januar 2013

Bogåret, der gik #3

Året 2012 har i sandhed budt på nogle fænomenale læseoplevelser. Det blev i alt til 33 bøger (3 bøger over målet), og det som glæder mig allermest er, at jeg har læst rigtig, rigtig varieret. Hvert år deltager jeg i The Perpetual Page-Turners undersøgelse, hvor jeg kommer ind på nogle af årets læseoplevelser. Jeg har gjort det de sidste to år; 2010, 2011. Først for nyligt er det gået op for mig, hvor meget jeg glæder mig til at skrive dette indlæg, der både skaber et overblik over de læste bøger samtidigt med, at det giver andre bogglade mennesker rig mulighed for eventuelt at blive inspireret. På trods af det bliver et langt indlæg, håber jeg, at I har lyst til at læse med og give jeres mening med på vejen.

1. Den bedste bog, du læste i 2012? (Hvis du ikke kan vælge én, opdel gerne efter genre.)
Jeg har mest af alt lyst til at nægte at svare på dette spørgsmål - for selv i hver genre er der nogle bøger, som jeg ikke kan vælge imellem. Men, men, men, det er der bestemt ikke noget inspirerende ved, så jeg vil i stedet nævne de bøger, der rørte mig dybt i nogle af de forskellige genrer, læst i år.

Fantasy: The Night Circus af Erin Morgenstern
Klassiker: Jane Eyre af Charlotte Brontë
Ungdomsroman: The Fault in Our Stars af John Green
Gyser/thriller: Odd Thomas af Dean Koontz

2. Den bog i 2012, du var spændt på men ville ønske, du havde elsket mere?
Lige så vel som, at der har været mange fantastiske bøger, har der også været en del skuffende. Fifty Shades - Fanget af E. L. James taler for sig selv. Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan havde jeg ret høje forventninger til, da førstnævnte forfatter er en af mine yndlings filminstruktører. Dog var den både uoriginal og indeholdt en del kedelige passager - jeg havde ellers håbet på et intelligent gys!

3. Mest overraskende bog (på en god måde) i 2012?
Selvom jeg var virkelig træt af vampyrromaner, da jeg påbegyndte Vampyrkongen af J. R. Ward, nød jeg den fra start til slut. Den var spændende og romantisk med morsomme godbidder. Men især Patrick Leis' Camp 41 - Reservatet og Camp 41 - Heksehammeren overraskede helt enormt med sine klamme zombier og moralske spørgsmålske spørgsmål i en håbløs verden, der var så dyster på en interessant måde, at jeg fik lyst til at læse mere af den danske forfatter.

4. Den bog, du anbefalede til flest mennesker i 2012?
The Fault in Our Stars af John Green, som er en bog, der sætter tingene i perspektiv og får dig til at tudbrøle.

5. Bedste serie, du opdagede i 2012?
Odd Thomas-serien af Dean Koontz. Og thank God for, at jeg købte fortsættelsen sammen med den. Wuhuu! Den leverede det intelligente gys, som Blod ikke gjorde.

6. Nye favorit forfattere, du opdagede i 2012?
Virginia Woolf, Charlotte Brontë, Erin Morgenstern og John Green (og hvis vi også tæller enkelte digte læst af forfattere, så er der også Walt Whitman).

7. Den bedste bog, som tog dig ud af din sikkerhedszone eller var en helt ny genre for dig i 2012?
Her må jeg igen henvise til Patrick Leis' Camp 41 - Reservatet og Camp 41 - Heksehammeren. Gysergenren var ikke decideret ny for mig, men til gengæld tog zombierne mig helt ud af min sikkerhedszone.

8. Mest spændede og umulig-at-lægge-fra-sig bog i 2012?
Cassandra Clare gør det igen og igen og igen i City of Lost Souls; hun skriver så man ikke kan undgå at leve sig fuldstændig ind i hendes verden og fortabe sig i hendes karakterer, selv skurkene - og her tænker jeg på Sebastian Verlac.

9. Bog, du læste i 2012, som du højst sandsynligt vil genlæse i 2013?
Mrs. Dalloway af Virginia Woolf, der på en gang er smuk, dyb og anderledes i den forstand, at den eksperimenterer med sproget, så den kan virke ret tung. Derfor fortjener den helt sikkert en genlæsning.

10. Favorit forside i 2012?
Heldigvis, er det nemt at besvare dette spørgsmål. Forsiden for The Night Circus af Erin Morgenstern er virkelig kunstnerisk og samtidig meget tro mod historien. Det var pudsigt nok den, som fangede min interesse for bogen og sidenhen fortællingen:


























11. Mest mindeværdige karakter i 2012?
Mrs. Dalloway fra romanen af samme navn. Hun var mig, og jeg var hende på en måde og så alligevel ikke.

12. Den smukkeste bog, du læste i 2012?
Igen var der utallige smukt skrevne bøger, der gør det svært at vælge, så jeg vil nævne det mest anderledes smukt skrevne bog, og det er The Night Circus af Erin Morgenstern. Den er skrevet på en sådan måde, at den tager en i hånden og åbner portene til et magisk cirkus, som man aldrig vil forlade, når man først har besøgt det.

13. Bog, der havde den største indflydelse på dig i 2012?
Jeg tror, at det må blive The Fault in Our Stars af John Green, der virkelig kom under huden på mig eller måske Mrs. Dalloway af Virginia Woolf, der vækkede min skrivelyst på ny.

14. Bog, du ikke kan begribe, du ventede med at læse indtil 2012?
Der er igen et par stykker, men ligesom i 2011 er det igen nogle af klassikerne, jeg fortryder allermest, jeg ventede med at læse: Jane Eyre af Charlotte Brontë, Room of One's Own og Mrs. Dalloway af Virginia Woolf og Great Expectations af Charles Dickens.

15. Favorit passage eller citat fra en bog læst i 2012?
Her må jeg atter tage mig den frihed at tage fat i Hr. Whitman, for han skrev en strofe i digtet Song of Myself, der sad lige i skabet.

Stop this day and night with me and you shall possess the origin of all poems,
You shall posssess the good of the earth and sun, (there are millions of suns left,)
You shall no longer take things at second or third hand, nor look through the eyes of the dead, nor feed on the spectres in books,
You shall not look through my eyes either, nor take things from me,
You shall listen to all sides and filter them from yourself.

16. Korteste og længste bog, du læste i 2012?
Korteste: Once Upon a Time in the North af Philip Pullman på 96 sider.
Længste: A Clash of Kings af George R. R. Martin på 1010 sider.

17. Den bog i 2012 med en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre?  (et WTF moment, en episk afsløring, et saftigt kys etc. etc.) Undgå spoilere!
Dean Koontz bød på en sådan drejning i slutningen af Odd Thomas, at hele min verden snurrede rundt, og jeg brast i gråd. Åh ...

18. Favorit forhold fra en bog i 2012? (hvad enten, det er romantisk eller venskabeligt)
Jeg vil gerne nævne både og, for når det kommer til det romantiske bliver det Jane Eyre og Mr. Rochester i Charlotte Brontës roman, selvom det på mere end et punkt er hjerteskærende. Og når det kommer til det venskabelige er det, det lidt spøjse, men yderst interessante venskab er mellem Arya og Jaqen H'ghar i A Clash of Kings af George R. R. Martin.

19. Favorit bog i 2012 fra en tidligere læst forfatter?
City of Lost Souls af Cassandra Clare.

20. Bedste bog, du læste KUN på baggrund af en anbefaling fra én anden i 2012?
På en måde læste jeg Mrs. Dalloway på baggrund af kun én anbefaling fra en random fyr, jeg mødte til den første fredagsbar på uni. Han anbefalede mig den og snakkede så passioneret omkring den med en anden studerende, der slet ikke delte hans meninger, at jeg virkelig fik lyst til at læse den. Da chancen så bød sig, havde jeg allerede nået at stifte bekendtskab med forfatterinden i mine timer, men ikke desto mindre var det hans positive indstilling, der fik mig til at gå efter lige den i konkurrencen, hvor man kunne vinde den.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...